Voldgift

Voldgiftsretten består af en eller flere voldgiftsdommere, som parterne selv vælger. Voldgift er således karakteriseret ved, at parterne i stedet for at gå til domstolene nedsætter en privat ret, voldgiftsretten, som afgør tvisten med bindende virkning for parterne. Grundlaget herfor er den mellem parterne indgåede voldgiftsaftale.

Voldgiftsretten kan enten etableres gennem et voldgiftsinstitut (Voldgiftsinstituttet) eller på et selvstændigt grundlag (ad hoc voldgift).

Afgørelse af tvister ved private voldgiftsretter har gennem århundreder været accepteret og anerkendt.

Voldgiftsretten behandler tvisten i overensstemmelse med de retningslinier, som parterne har aftalt for sagens behandling. Har parterne valgt institutionel voldgift anvendes som altovervejende hovedregel den valgte institutions procesregler, mens parterne ved ad hoc voldgift som i de fleste tilfælde anvender nogle standardprocedureregler.

Voldgiftsretten afgør sagen ved kendelse, og kendelsen kan, ligesom en dom afsagt af domstolene, tvangsfuldbyrdes af fogedretten.

Voldgift er navnlig udbredt ved internationale sager blandt andet fordi, parterne gennem voldgift kan vælge et neutralt forum, hvor de har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning, sagsbehandling og retsanvendelse. Hertil kommer, at voldgiftskendelser som følge af internationalt samarbejde i meget større udstrækning end domme er sikret mulighed for tvangsfuldbyrdelse i andre lande.

Voldgift er i Danmark reguleret af voldgiftsloven og voldgiftsbekendtgørelsen.

Voldgift er forbundet med både fordele og ulemper sammenlignet med tvistløsning ved domstolene, såsom:

• Parterne har mulighed for at udpege voldgiftsdommere, der besidder en særlig kundskab inden for netop det omhandlede område. Der kan f.eks. udpeges jurister med særlig sagkundskab, f.eks. inden for entrepriseret, landbrug eller andre specielle retsområder, ligesom der kan udpeges personer med et særligt branchekundskab eller med en bestemt teknisk eller erhvervsmæssig indsigt.
• Voldgift foregår for lukkede døre, mens den civile retspleje ved domstolene er baseret på et offentlighedsprincip, hvor der som hovedregel er fri adgang til forhandlingerne i retten. Den diskretion, som voldgift indebærer, betyder, at f.eks. konkurrenter og pressen ikke får kendskab til sagen.
• Mulighederne for at anvende moderne tekniske hjælpe- og kommunikationsmidler er gode i voldgiftssager, da det alene forudsætter parternes aftale herom, mens det ved domstolene typisk kræver lovhjemmel og tilstrækkelige budgetmæssige rammer. Anvendelse af videokonferencer samt brug af video mv. ved afgivelse af parts- og vidneafhøringer samt online stenografi o.lign. er på denne baggrund mere udbredt i voldgiftsretter end i nationale domstole.
• Voldgiftskendelsen er endelig. I modsætning til domstolsbehandling, hvor en dom som hovedregel kan appelleres, aftaler parterne i en voldgiftssag stort set undtagelsesfrit, at kendelsen er endelig og dermed ikke kan appelleres til en højere instans. Det indebærer, at tvisten alt andet lige finder en hurtigere afgørelse ved voldgift end ved domstolsbehandling.
• Voldgiftens procesform med partsudpegede dommere kan opleves som mindre konfliktfyldt. Samtidig kan kendelsens indhold og præmisser også bidrage til at opretholde eller forbedre parternes forretningsforhold, fordi præmisserne i en voldgiftskendelse kan være mere fyldestgørende og konkretiseret med henblik på at bidrage til en gensidig forståelse og accept af afgørelsen. Voldgift forbedrer således muligheden for, at parterne betragter afgørelsen som rigtig ud fra den konkrete sags omstændigheder.
• Voldgiftskendelser er sikret anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse i over 130 lande, der har tiltrådt eller ratificeret den såkaldte New York-konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser. New York-konventionen er tiltrådt af Danmark, og de væsentligste af de stater, som danske virksomheder typisk samhandler med.

• Den manglende appelmulighed kan opfattes som uhensigtsmæssig af den tabende part.
• Omkostninger kan navnlig i mindre sager være uforholdsmæssigt store ved voldgift. Dette skyldes, at parterne skal betale voldgiftsrettens honorar, hvorfor kun større sager som regel kan bære de med en voldgiftssag forbundne omkostninger og udgifter.